Værd At Vide Om Indramning
|
Ophængning af flere billeder i grupper
Inspiration til hvordan du hænger en samling af billeder op
Prøv at eksperimentere med billedernes indbyrdes placering. Det
kan du fx gøre ved først at lægge dem ud på gulvet foran den væg,
hvor de skal hænge. Dermed er det lettere at danne sig et indtryk
af den færdige ophængning.
|
|
Favoritten i centrum
Hvis du hænger mange billeder op på én væg, kan det være en god
ide, at udvælge et, som skal være i centrum - uanset dets størrelse.
Vælg din favorit. Herefter kan du sprede de andre værker ud fra
fokuspunktet. Kloge hoveder mener, at man skal adskille to billeder af samme størrelse
med et mindre og adskille lyse og mørke billeder, store og små mens
man bevæger dig udad. Det er nu ikke fulgt i eksemplet
til venstre. |
Få styr på billederne i dit billebehandlingsprogram
I ovenstående tilfælde stod ejeren med en samling billeder
med vidt forskellig størrelse, ramme og indhold. For at få
styr på det, er der malet et samlende felt på væggen i en
farve, der er afstemt til billeder og de øvrige farver i stuen:
- Mal det område, hvor billederne skal hænge.
- Tag målene på området og læg en tilsvarende firkant ind i et
billedbehandlingsprogram - fx Photoshop. Skaler i et fornuftigt
størrelsesforhold. Fx 1 centimeter svarer til 2 pixel.
- Tag et foto er hver enkelt billede.
- Skaler hvert foto til samme målestoksforhold som det område,
hvor billederne skal hænge.
- Du kan nu frit begynde at flytte rundt med billeder og
kompositioner inde i billedbehandlingsprogrammet.
- Print kompositionen ud og brug den som oplæg, når selve
ophængningen går i gang.
I ovenstående tilfælde er hvert af de viste billeder
fotograferet individuelt
Læs også om 10 gode
råd om ophængning af billeder
|
|
Ophængning af billeder i H C Andersens
hjem
Fotoet her er taget i H C Andersens hus
i Odense, hvor Andersens stue er rekonstrueret. Bemærk
den tilsyneladende planløshed, fx billedet, der er
placeret mellem de farvede felter. Der er dog en vis
planlægning med øvre og nedre afgrænsning. |
|