|
På Besøg I Billedkunstens Verden Med Tidens Rammer |
Mød rammemand i arbejde og to eksistentialister
fra Udkantsdanmark
Lørdag den 13. november 2010 holdt Tidens
Rammer åbent Værksted hvor Claus fortalte om
indramningens kunst illustreret med udvalgte eksempler. I forbindelse med
arrangementet fortalte de to spændende Strynø
kunstnere Arne Gregersen og Kjeld
Parsum om nogle af deres værker.
Kjeld lavede sin første tegning på
indersiden af et mørklægningsgardin. |
|
|
Kjeld Parsum
Født 1938 i København, bosiddende på
Strynø. Autodidakt
billedkunstner. Kjeld Parsum
forsøger med sine billeder at fortælle
en historie. Det kan starte med et
indtryk fra bybilledet eller et løsrevet
citat fra et digt eller en bog - måske
en stump af en sætning hørt i en bus.
Materialemæssigt har Kjeld Parsum
altid været optaget af collage, rive
gamle plakater ned fra husmure - rive,
klippe og klistre. Tidligt blev der
hentet inspiration hos dada og
surrealisme altid hos kunstnere med et
ekspressivt udtryk.
- Beskueren digter videre på mine
billeder. Næsten altid tager billedet
over og resultatet bliver et helt andet
end det der var tænkt på ved
begyndelsen. Det er frit op til en
beskuer at digte videre på mine
billeder.
|
Arne er initiativtager til
hulgraverforeningen på Strynø.
Her mødes man en
gang om året for at grave et
stort hul. |
|
|
Arne Gregersen
Født 1949 i København. Siden 1977 bosiddende på Strynø,
nu i Rudkøbing. Autodidakt maler. Arne Gregersen
har tidligere været kendt for malerier af delvis
afklædte midaldrende mænd udført i akryl/plast på hård plade,
næsten udelukkende sort, grøn og hvid.
De senere år er de grønne mennesker
forladt. Billederne er nu en
tilbagevenden til en tidligere malestil:
olie på lærred og stanniol. Abstrakte
motiver med en rumlig karakter, skabt
ved en kombination af system og
tilfældighed i en art dialog mellem
maler og billede. Først sent i processen
fortæller maleriet, hvor vi skal hen.
|
|
|
|
Tidens Rammer slår et slag for
udkanten af
Udkantsdanmark!
Vi besluttede os for at slå et
slag for Udkantsdanmark.
Mange er tilbøjelige
til at tro, at Udkantsdanmark kun huser
alkoholiserede, arbejdsløse tabere i
faldefærdige huse.
Men det er jo langt fra sandheden! Vi rettede
derfor blikket mod
udkanten af Udkantsdanmark, og fandt
to
spændende kunstnere, som gerne ville
udstille nogle af deres værker i vores
rammeværksted på vores åben Værksted - det fik vi en rigtig
god formiddag ud af!
|
|
|
|