Værd At Vide Om Indramning |
Sådan vælger du rammer til dine billeder
Gode råd til valg af rammer til dine billeder
Det er vigtigt at vi sammen tager en
vurdering af det værk, du gerne vil have
indrammet. Billedets struktur, udtryk,
farvenuancer, farvestyrke, og detaljeringsgrad
kan være afgørende for hvilken type billedramme,
der vælges. Prøv også at overveje, hvordan din
ramme skal tilpasses det rum, som billedet skal
hænge i. Hvis billedet fx skal hænge i en
spisestue, kan du overveje at vælge en liste i
samme træsort som spisebordet. Tænk også på, at
billedets størrelse bør have indflydelse på
rammens bredde. Ofte er sammenhængen, at jo
større billede, jo bredere ramme. Valg af
tykkelse for en ramme har selvfølgeligt også
noget at gøre med, hvad ophængning af hele det
færdige værk skal kunne holde til.
|
|
Når du kommer på besøg i vores værksted
kan vi sammen bedømme dit
billede, og vi vil i fællesskab finde
frem til den bedste løsning |
Klart glas, refleksfrit glas eller
akrylplast?
Almindeligt klart glas er det bedste
materiale til indramning af reproduktioner og
fotografier. Akrylplast fjerner effektivt lysets
skadelige UV-stråler. Men akrylplast bliver let
ridset og statisk elektrisk, hvorved støv og
snavs suges fast. Akrylplast vil kan dog af
sikkerhedshensyn være et godt valg til
børneværelser. Det kan være fristende at bruge
refleksfrit glas, men man skal være opmærksom
på, at det dæmper farverne og gør billedet dødt
at kigge på.
Valg af passepartout
En passepartout er et stykke kraftigt karton,
som danner et vindue omkring billedet i rammen.
Valget af passepartout spiller ofte en lige så
stor rolle for helhedsindtrykket end selve
rammen. Læs mere om valg af passepartout
Bagbeklædning
Til slut monteres en kraftig pap eller eller
speciel bølgepapplade, som hæftes og tapes
rundt, så der ikke kan trænge urenheder eller
insekter ind til billedet. Hos Tidens Rammer
benytter vi altid en syrefri bagbeklædning, som
ikke vil kunne smitte af på billedet.
Ophængning af billeder
Når dine indrammede billeder skal hænges op,
er der nogle ting, du med fordel kan overveje.
Vælg billeder, som passer godt til stemningen i
det enkelte rum. Overvej hvordan billederne
passer på væggen. For eksempel kan meget små
billeder let forsvinde på en stor væg, medmindre
de hænges op i større grupper.
Læs mere om
ophængning af billeder
|